Fra idé til handling

90% af danske bestyrelsesmedlemmer er over 40 år. Det øger risiciene for blinde vinkler i bestyrelseslokalerne, når den overordnede strategiske retning for virksomheden udformes.

Board Talent er stiftet, fordi vi ser en mulighed for at styrke danske virksomheder ved at inddrage kompetencer og perspektiver fra yngre talenter i den strategiske sparring i bestyrelseslokalerne. Vi ser særligt, at der er behov for større aldersdiversitet, eksempelvis når det gælder specifikke emner og problemstillinger, hvor forskning tydeligt viser, at der er stor varians i, hvordan den yngre og ældre generation forstår udfordringen (herunder emner som bæredygtighed, brug af ny teknologi, diversitet på arbejdspladsen, nyansættelser og fastholdelse af talent).

Board Talent er en organisation stiftet med henblik på at sikre at danske bestyrelseslokaler er fremtidssikre og repræsentative for det samfund, som vi lever i. Vores organisation eksisterer for at hjælpe yngre professionelle med at opbygge den viden, færdigheder og netværk, der kræves for at blive fremtidens ansvarlige og kompetente bestyrelsesmedlemmer. Vi skaber et rum for ambitiøse yngre professionelle til at lære, hvad det vil sige at komme ind i et bestyrelseslokale, og vi samarbejder med de bedste.

Vi kommunikerer om bestyrelsesarbejde på 3 måder

✓ Kommunikation på sociale medier

✓ Afholdelse af åbne events

✓ Offentliggørelse af bestyrelsesposter